skip to Main Content
Dansk Lean Forum
Senest opdateret 11. december 2025

Hvad er et tavlemøde? Til planlægning, målstyring, forbedringer, problemløsning eller…?

Det er interessant, hvor ofte man kommer ud til virksomheder, arrangementer osv. og hører at organisationer kører “tavlemøder”. Ja tak. Men vi snakker måske ikke nødvendigvis om det samme. Ordet tavlemøde dækker alene over, at vi mødes foran/ved en tavle. Men det er mødets indhold, der er interessant!

Drop “tavlemøder” – og kald mødet hvad det går ud på

Faktisk synes jeg, at vi skal droppet betegnelsen “tavlemøder”. I stedet bør vi kaldet mødet “hvad det er”. Eks. “planlægningsmøde”, “problemløsningsmøde” osv.

Billede fra et tavlemøde

Et billede fra et tavlemøde. Her et Kaizen forbedringsmøde.

Tavlemøde foran en Kaizen forbedringstavle.
Tavlemøde foran en Kaizen forbedringstavle.

Eksempler på tavlemøder

Et tavlemøde kan faktisk være mange ting og dækker over mange discipliner.
Nedenfor er eksemplerne uddybet.

Eksempler:

Planlægningsmøde (Daily Huddle møde)

På et planlægningsmøde aftales aktiviteterne for afdelingen for det næste aftalte tidsrum. Planlægningsmøder er efterhånden meget udbredte i produktion. Men også i administration er planlægningstavler på vej ind.
Læs mere om planlægningstavler og Daily Huddle møder i Lean >

Målstyringsmøde (Warroom/Cockpit)

På et målstyringsmøde mødes en ledergruppe eller en afdeling omkring en tavle med nøgletal. Eller såkaldte KPI’er (Key Performance Indicators). En målstyringstavle indeholder en række nøgletal for et givent område. På mødet er der fokus på “de røde tal” – altså hvor man er efter den ønskede situation. Nogle ledergrupper kalder møderummet for et “warroom eller ledelsescockpit“.
I Lean anvendes målstyring og målnedbrydning til at sikre, at man følger en bestemt retning og at de ønskede resultater opnås.
Læs mere om Lean og målstyring >

 


Flexkom:
Strategi, målstyring, fra hamster- til forbedringshjul, stærk problemløsning…

Vi har hjulpet Toyota – mød Flexkom >


Forbedringsmøde (Kaizen)

På et Kaizen forbedringsmøde handler om, at en ledergruppe eller afdeling følger op på igangsatte forbedringer og planlægger nye forbedringsaktiviteter frem til næste møde. Aktiviterne kommer ofte fra målstyring (hvor der er gab) eller fra ønskede forbedringer fra afdelingens medarbejdere.
Læs mere om Kaizen forbedringstavlemøder >

Problemløsningsmøde

På et problemløsningsmøde følger en ledergruppe eller afdeling op på problemer i driften. Det kan eks. ske via en planlægningstavle. Her vil man se, at der er opgaver/ordrer som ikke blev gennemført som ønsket. Hvilke problemer var årsagen til dette? Skal vi have fat i nogle af disse problemer? Ofte gennemføres et problemløsningsmøde i et eller andet samspil med et planlægningsmøde eller et Kaizen-møde.
Problemløsningsværktøjerne kan eks. være 5xHvorfor eller Fiskeben >
Læs mere om Focus Boards og Red Room møder til problemløsning >

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom
Lean Kursus
Flexkom – Lean konsulent

Dette indlæg har 0 kommentarer

Skriv gerne en kommentar!

Back To Top

Discover more from Dansk Lean Forum

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading