Indlæg på baggrund af webinar Vi afholdte i Flexkom i dag et webinar om "metoder…
Senest opdateret 17. november 2025
Værdistrømsanalyse
Ganske kort – en værdistrømsanalyse er en gennemgang af en proces med fokus på forbedringsmuligheder. Værdistrømsanalyse kaldes også for en Value Stream Mapping (VSM).
Læs mere om Lean værdistrømsanalyse >.

Værdistrømsanalyse som sprint
En klassisk proces for værdistrømsanalyse:
- Målsætning med værdistrøm
- Kortlægning af flow
- Forbedringsmuligheder defineres
- En stor plan lægges
- Så mødes man måske hver anden uge og flytter lidt på deadlines
Processen indeholder en del spildtid, fordi man skal “varme opgaven op” hver gang man mødes. Hvor kom vi til? Hvad mente vi nu med…?
Desuden får processen sjældent de ønskede resultater.
Værdistrømsanalyse som sprint:
- Målsætning med værdistrøm
- Kortlægning af flow
- Forbedringsmuligheder prioriteres – der skelnes imellem de lette og projekter
- En plan lægges for de lette (de prioriterede – som opfylder vores målsætning)
- Der sprintes omgående på opgaverne – ofte kan de løses på stedet
- Det nye flow fremvises for kolleger
- Der lægges en plan for evt. projekter (større forbedringer – eks. IT)
Her opnår man omgående resultater, opgaven holdes varm og der er masser af Lean-energi.
Måske tænker du – hvad er potentialet med de lette forbedringer? Som minimum oplever vi 20% reduktion af procestid og 50% reduktion af gennemløbstid. Når en proces så er kortlagt 2-3 gange over 1-2 år, så er potentialet med de lette mindre. Men wow man har opnået fantastiske resultater!
Læs mere om værdistrømsanalyse som sprint (inkl. andre eksempler på sprints) >
Eksempel på en sprint
Konkret eksempel fra denne uge:
- Flow: Tilbudsfase for specialvarer
- Mål: Øge konverteringsraten, reducere spild, øge kvaliteten af tilbud, reducere frustrationer
- Tidsforbrug: 2 x 4 timer (2 eftermiddage)
- Antal deltagere: 5 + facilitator fra Flexkom
Plan for de to eftermiddage:
Flexkom:
Strategi, målstyring, fra hamster- til forbedringshjul, stærk problemløsning…
Vi har hjulpet Toyota – mød Flexkom >

Nogle bemærker sikkert, at vi ikke laver en “future state”. Det har vi simpelthen ikke tid til. I det viste tilfælde var det ikke nødvendigt, idet vi ikke ændrede markant på flowet. Men vi ændrede på antallet af returløb, vi gjorde dele af processen mere proaktiv og vi ændrede på nogle arbejdsmetoder i næsten alle step.
Ved større ændringer eller en mere kompleks proces, så udvides sprinten typisk med 1-2 dage/eftermiddage.
Det spild vi kigger efter i en værdistrøm (administration):

Lokalet inden vi gik i gang:
Til venstre: Introduktion til VSA for deltagerne – hvad er processen, metoden osv.
I midten: Brunt papir med svømmebaner
Til højre: Plancher til prioritering, planer mm.

Lokalet efter sprint:

Hvad opnåede vi?
- En markant forbedret konverteringsrate (potentiel) – vurderet ud fra deltagerne (det skal en KPI nu vise)
- Reduceret procestid
- Langt færre returløb
- Bedre kvalitet i tilbud
- Hurtigere svartid til kunder
Hvilke løsninger anvendte vi?
- Skabeloner, standarder o.l. for alle trin
- Forbedring af eksisterende skabeloner (eks. den kunder skal anvende)
- Q-ROC – et proaktivt møde tidligt i fasen – samle viden, færre fejl, færre returløb, hurtigere svar til kunder, mindre spild
- mm.
Er der hængepartier?
- Ja, der er nogle kolleger som skal informeres og trænes
- Et skema mangler renskrivning
- Et punkt kan først gennemføres under en kunde-workshop til september
- Og et par stykker mere
Men de fleste er løst/defineret!
Læs mere om VSA’er som sprint
Læs mere om værdistrømsanalyse som sprint (inkl. andre eksempler på sprints) >
Dansk Lean Forum
Af Mikkel Smith, Flexkom


Hej.
Tak fordi i ville dele casen.
Jeg kunne godt tænke mig at vide af hvem og hvornår mål fastsættes? Gøres dette i samarbejde med deltagerne på første dage? Hvad med løsninger? Hvad er identificerings processen? Jeg er godt klar over indsats/effekt vurderingen, men understøtter facilitator deltagerne med input til mulige løsninger?
På forhånd tak.
Bh.
Sami H.
Hej Sami
Tak for din kommentar!
Vedr. mål.
Vi plejer at sige, at hvis der skal sættes minimumsmål (minimumsforventninger), så bør det ske af topledelsen – enten generelt for alle VSA’er eller specifikt for de enkelte VSA’er. Vi har oplevet begge dele. Eks. at alle VSA’er som minimum skal halvere gennemløbstiden (målt ud fra worst case).
Derudover sætter vi normalt også mål og definere forventninger sammen med deltagerne ved opstarten. Vi har en planche som definere 3 målområder – medarbejderne (dem der arbejder i processen), organisationen/ledelsen og kunderne. Her præsentere evt. minimumsmål også for deltagerne.
Lokale mål kan være ud fra, at medarbejderne er irriterede over ventetider, svartider eller har meget ujævn belastning (opgave kommer i bunker).
Målene genbesøger vi hele tiden under VSA’en – både i identificering af muligheder – og ikke mindst også i prioriteringen.
Vedr. løsninger.
Ja, en facilitator må gerne komme med løsningsideer. Når vi skal finde den mulige effekt og den mulige indsats – for at kunne prioritere, så kræver det ofte, at vi har lavet en “løsningssprint”. Altså hvor vi grupperer alle forbedringsmuligheder + løber alle igennem meget kort – hvad kunne løsningen være og hvad vil det have af effekt. Ca. 2-3 min. per forbedringsgruppe.
Når vi så gennemfører sprinten, så kan det være, at vi sætter 2-3 medarbejdere til at sprinte på én af opgaverne. Det kan så være, at vi starter med at give dem 15 min. til at skitsere 1-2 mulige løsninger. Den præsentere de så for alle deltagerne efter 15 min. Herefter vælges én af dem – som de så arbejder videre med i 15-30 min.
Jeg håber, at det giver svar 🙂
Pøj pøj
Mvh Mikkel