8 trin til optimering af en variantfabrik I Danmark er nærmest alle administrative arbejdsgange og…
Senest opdateret 13. juni 2024
Hvad er et “administrativt team”?
Et administrativt team dækker over teams med “ledere og funktionærer”. Dermed over alle former for kontor-teams – salg, indkøb, planlægning, borgerservice, projektteams, økonomi, jura o.l.
Hvad er et stærkere team?
Vi tænker på værktøjer og metoder, som kan styrke et team på følgende måder:
- Bedre trivsel og arbejdsmiljø
- Mindre personafhængighed
- Mindre spild og højere produktivitet (måske via mindre overarbejde i spidsbelastninger)
- Højere kvalitet og færre fejl
- Bedre kundeservice – til “interne kunder (afdelinger)” eller “rigtige kunder/borgere”
3 metoder/værktøjer der kan styrke dit team
Vores erfaring er, at følgende metoder og værktøjer kan styrke et administrativt team relativt hurtigt:
- Regelmæssige koordineringsmøder (tavlemøder) for bedre planlægning, udjævning, koordinering o.l.
- Reduktion af spildtid via jævnlige “spildbrainstorms” – evt. med en “Kaizen-proces”
- Kortlægning af kerneprocesser for bedre flows og best practices
De 3 metoder/værktøjer er beskrevet nedenfor.
1. Regelmæssige koordineringsmøder
Hvad er koordineringsmøder eller tavlemøder?
Møder som typisk er korte daglige møder og måske et lidt længere ugentligt møde.
På de ugentlige møder:
Flexkom:
Strategi, målstyring, fra hamster- til forbedringshjul, stærk problemløsning…
Vi har hjulpet Toyota – mød Flexkom >
- Snakker læring fra sidste uge – noget vi skal gøre bedre fremover?
- Snakker om de kritiske nøgletal for afdelingen? Noget der er i rødt? Actions?
- Snakker opgaver og belastning – og måske også konkret planlægning (hvem gør hvad)
- Snakker om opgavebunken – vokser den? Kan vi følge med? Skal vi gøre noget?
- Bemanding og belastning den næste uge? Behov for ændringer?
- Snakker om tid til sidemandsoplæring og faglig fordybelse? Har vi tid? Hvornår og hvad? Opdaterer vores kompetenceskema
- Snakker om vores udviklings- og forbedringsopgaver (projekter) – opdaterer fremdrift og koordinerer næste skridt?
- O.l.
På et daglige møde tager vi så en status:
- Sygdom og fravær – evt. actions
- Indkomne opgaver der ikke kan vente – evt. actions
- Evt. håndtering af brandslukning, så den ikke tager alles tid og bliver til en stor elefant…
- o.l.
Der er tale om korte stående møder hvor alle byder ind. Med en standard agenda.
Frekvensen af ovenstående møder kan selvfølgelig variere. De bør gennemføres i den frekvens, som passer til afdelingens skift i opgaver.
Læs mere om “Daily Huddle” tavlemøder >

2. Reduktion af spildtid
Det andet værktøj er løbende reduktion af spild og irritationspunkter i afdelingen.
Det kan eks. ske via regelmæssige spildbrainstorms eller fokusspildtyper (eks. månedens spildtype). Hvad I synes virker bedst.
Eksempler på spildtyper, som alle kan genkende:
- Overservicering – vi gør mere end nødvendigt – for mange til møder, for lange møder, for mange detaljer, for mange over en opgave, for mange på mails, for lange mails osv.
- Jobskifte – pga. afbrydelser, overspringshandlinger, telefoner, storrumskontorer o.l.
- Søgetid – efter data, viden, kolleger, gamle mails, ledige mødelokaler, filer osv.
- Kolde opgaver – som skal genopvarmes, opfølgning på sager, genopvarmning af opgaver unødvendigt
- Returløb – hvor processer kommer tilbage igen…
- Ubalance i arbejdspres imellem kolleger og imellem afdelinger
- o.l.
Læs mere om spildtyper i administrative processer >
Formålet med regelmæssige spildseancer er, at komme af med irritationspunkter og at få reduceret spild-opgaver. Erfaring viser, at det kan give bedre trivsel og en højere produktivitet.
Frekvensen af spildbrainstorms kan eks. være hvert kvartal – hvor I så arbejder med handlingsplanen imellem de enkelte brainstorms.
I stedet for – eller som supplement – kan I også vælge, at have en Kaizen-forbedringstavle i afdelingen. Her kan I løbende samle op på forbedringsforslag (og problemer) og løse dem via en struktureret proces. Læs mere om Kaizen-forbedringstavler >

3. Kortlægning af kerneprocesser for bedre flows og best practices
Det sidste værktøj er kortlægning af afdelingens kerneprocesser.
Ved kortlægningerne anvender vi værktøjet værdistrømsanalyse som svømmebaner – metoden til administrative flows >
I en værdistrømsanalyse:
- Kortlægger vi vores nuværende arbejdsgange – for at optimere på gennemløbstid og spild
- Arbejder vi enten på vores egen del af et flow – eller sammen med “nabo-afdelinger”
- Har vi de vigtigste interessenter med
- Finder vi fælles “best practice”
- Kan vi også vurdere om dele af en administrativ arbejdsgang er egnet til automatisering (RPA)
Det anbefales, at gennemføre værdistrømsanalyser som sprint – hvor vi søger hurtige gevinster.
Læs mere om værdistrømsanalyse som sprint >
Et af hovedformålene med en værdistrømsanalyse (VSM/VSA) er også, at vi finder en fælles best practice for arbejdsgangen.
Læs mere om best practice:
- Best Practice aftaler er trin 3 på den organisatoriske modenhedstrappe >
- De 6 krav til, at en best practice standard får effekt >

Mulig effekt
Effekten af arbejde med ovenstående 3 metoder/værktøjer kan give markant effekt i en administrativ funktion:
- Bedre trivsel
- Højere produktivitet
- Højere kapacitet
- Mere jævn arbejdsbelastning
- Bedre service til kunder og andre afdelinger
- Mere synlig og nærværende ledelse
Dansk Lean Forum
Af Mikkel Smith, Flexkom


Dette indlæg har 0 kommentarer