Indlæg på baggrund af webinar Vi afholdte i Flexkom i dag et webinar om "metoder…

Senest opdateret 25. april 2022
Udekørende medarbejdere med værktøj
Mange virksomheder har personale der anvender en bil med værktøj som deres arbejdsplads. De findes i mange brancher – vindmøller, el, vvs, service, printere, trucks osv. Fælles for dem er, at de kører rundt med reservedele, værktøj og papirer.
Disse medarbejdere er typisk den del af virksomheder der oftest har kontakt til kunderne. De er virksomhedens ansigt i markedet.
Derfor spiller de også en central rolle i udlevelse af en virksomheds strategi. Både i form af de fysiske opgaver og service, men også i form af den kundeservice de leverer på stedet.

Se flere billeder længere nede i indlægget.
Dansk Lean Forum:
Certificeret Lean Green eller Black Belt?
Alle bælteniveauer – som selvstudie eller fremmøde >
Kan udekørende medarbejdere anvende Lean?
Ja, selvfølgelig!
Eksempler hvor de kan anvende Lean:
- Papirer, mapper og dokumenter. Der skal sorteres og mærkes op. Mange papirer anvendes måske ikke mere. Man kan overveje at have noget dokumentation på PC eller telefonisk support fra andre teknikere/kontor for at spare på antallet af mapper. De få papirer i kabinen skal være i system.
- Indretning af bil. De tunge ting skal være tæt på døråbninger. De lette modsat. Værktøj, reservedele mm. skal være mærket op – der skal kun åbnes én skuffe når ting skal findes frem.
- Værktøj. Med fordel kan værktøjet grupperes i 2-3 grupper. Gruppe 1: Fejlsøgning. Et lille sæt værktøj som man bruger til at fejlsøge – vægt 2-3 kg. Mange fejl kan rettes på stedet. Gruppe 2: Værktøjskassen. En hård sortering så det kun er hyppigt anvendte værktøj der er i kassen. Vægt inkl. værktøjskasse 15 kg. Husk at en værktøjskuffert er meget lettere end en værktøjsvogn. Gruppe 3: Tungt værktøj og backup værktøj. Placeres i bilen.
- Sikre reservedele i bilen. Et godt system til at sikre de mest anvendte stumper i bilen er afgørende for at spare en masse forgæves ture og sure kunder.
- Planlægning. Planlægning af dagen så der køres mindst muligt – rute og rækkefølge. Hos nogle er det montørerne selv der planlægger – hos andre foregår det centralt.
- Affald. En god affaldsrutine skal være indarbejdet.
- Varsling af kunder. For at minimere antallet af forgæves ture kan montøren/teknikeren med fordel ringe til kunden inden besøget. Eks. kan man ringe til den næste kunde når man kører fra den forrige. I samme forbindelse kan man spørge til den præcise lokation for opgaven, hvis der er tale om en fysisk stor bygning.
- Løbende forbedringer – Kaizen. Se nedenfor.
Lean hos udekørende
Lean er svært at implementere på et kontor eller i en produktion. Det til trods for at medarbejderne er samlet på ét sted.
Udfordringerne ved at implementere Lean hos udekørende montører og teknikere er større og mere tidskrævende. Men det er muligt. Det vigtigste er, at gribe det an på en måde så de opnår en høj grad af ejerskab til Lean.
Man skal på ingen måde komme buldrene med 5S – “nu får I 2 dage til at få orden i jeres biler”! For den holder kun i nogle få uger – så ligner de sig selv igen.
Vælg i stedet en mere langsigtet og “blød” version, hvor medarbejderne gradvist får 5S ind under huden og hvor de hele tiden føler ejerskab og motivation i processen. Her gælder det i høj grad, at de skal motiveres af 5S fordi det giver dem en bedre arbejdsdag – ikke fordi chefen siger at de skal.
Mange udekørende medarbejdere kan også føle sig lidt alene. De suser rundt til kunder og snakker i telefon. Men de møder ikke mange kolleger eller chefen. De kan blive indebrændte med forslag til forbedringer og ønsker til arbejdspladsen. Derfor kan “løbende forbedringer” også med fordel implementeres hos udekørende montører og teknikere. Her skal blot laves en mere fleksibel model – både hvad angår mødesteder, mødetidspunkter og tavlen (upraktisk med en 2×1 meter whiteboard som skal flyttes rundt til møder).
Resultater med Lean hos udekørende
De mest markante resultater vil være:
- Mere professionel fremtoning overfor kunderne. Der er styr på tingene.
- Sparer tid til søgning efter…, sparer forgæves køreture, sparer tid til udførelse af opgave osv.
- Bedre ergonomi. Lettere værktøjskasse og færre upraktiske løft.
Artikel om bilindretning
Læs artikel om god bilindretning i fagbladet Dansk VVS: God Lean bilindretning >
Dansk Lean Forum:
Fuld effekt af Lean?
Målstyring, fra hamster- til forbedringshjul, stærk problemløsning…
Vi har hjulpet Toyota – mød Flexkom >
Implementering
Læs vores tips til implementering af 5S i en produktion – som helt sikkert også kan inspirere ved implementering hos udekørende medarbejdere.
Billeder af Lean i biler
Her nogle billeder af biler, efter at de har været igennem lidt Lean



Læs mere om 5S
Læs mere om 5S system og orden >
Dansk Lean Forum
Af Mikkel Smith
Flexkom – Lean konsulenthjælp, gratis download af Lean-værktøjer!
Lean Kursus
Dette indlæg har 0 kommentarer