skip to Main Content
Dansk Lean Forum
Senest opdateret 13. juni 2019

Lean er som at løbe et marathon!

Mange har efterhånden erkendt at implementering af Lean ikke blot er et kortvarigt projekt, men en omfattende forandringsproces på alle niveauer i en virksomhed. Men det er ofte svært at forklare virksomheder, som ikke har prøvet Lean, hvor lang og svær en proces det er at implementere Lean.
For nyligt besøgte jeg en virksomhed hvor ejeren er en dreven sportsmand. Han sammenlignede implementering af Lean med at løbe et marathon.

“Implementering af Lean er som at løbe et marathon!”

Hvad kræver det at løbe et marathon?

At løbe et marathon kræver en langvarig og vedholdende forberedelse. Man skal først have fat i det rigtige udstyr. Så skal man lægge en god plan for træningen frem til løbet. Så skal man begynde træningen og holde fast selvom det til tider virker uoverskueligt. Mange ting vil komme på tværs og man kan let få lyst til at droppe træningen – dårligt vejr, begrænset tid og andre projekter på arbejde og privat. Her skal man holde fast i målet og vedblive at prioritere løbetræningen. Men skal vise den rette indstilling. Træningen til et marathon tager helt op til et år og derfor er der tale om en lang proces som kræver en enorm vedholdenhed.
Til sidst står man ved startstregen og er godt forberedt til løbet – hvis man altså har passet sin træning og stået imod modgang!

Tåler det sammenligning med en implementering af Lean?

Ja, på mange måder kan ovenstående omkrives til implementering af Lean. Under implementering af Lean taler man om 4 overordnede faser:
1) Strategisk valg.
2) Skabe grundlag for Lean.
3) Løbende forbedringer.
4) Fasthold og udvid.
Læs mere om de 4 faser >


Dansk Lean Forum:
Certificeret Lean Green eller Black Belt?

Alle bælteniveauer – som selvstudie eller fremmøde >


Succesfuld implementering af Lean kræver:
Dedikeret og målrettet ledelse.
Et klart formål og en klar strategi.
De rigtige og nødvendige ressourcer.
God forandringsledelse. Evnen til at motivere under de nye vilkår.
Værktøjer og metoder der giver mening.
Den rigtige træning og uddannelse.
Den rette tidshorisont.
Læs mere om de kritiske succesfaktorer >

Så hvis man står i en situation, hvor man gerne vil sætte et billede på implementeringen af Lean, kan man med fordel bruge metaforen at Lean handler om at forberede sig til og gennemføre et marathon.

“En klar strategi, de nødvendige ressourcer, motivation, rigtige metoder, rigtig træning og den rette tidshorisont”

Læs også:
Motivationsfaktorer ved implementering af Lean >
Lean – med eller uden stress >
Implementering af Lean krævet et paradigmeskrifte >
Hvornår er man Lean? >
Husk nu forandringsledelse – det tekniske er ikke nok >
Ledelsen afgør om Lean bliver en succes eller fiasko! >

Har du prøvet at løbe et marathon – så skriv gerne en kommentar til indlægget. Endnu bedre hvis du både har løbet et marathon og været med til at implementere Lean!!!


Dansk Lean Forum:
Fuld effekt af Lean?
Målstyring, fra hamster- til forbedringshjul, stærk problemløsning…

Vi har hjulpet Toyota – mød Flexkom >


Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom
Flexkom – Lean kurser, Lean værktøjer, Lean konsulenthjælp >


Dansk Lean Forum:
Hvor langt er I med Lean fra 0-100%?

Få svaret på 9 spørgsmål >


Dette indlæg har 0 kommentarer

Skriv gerne en kommentar!

Back To Top