skip to Main Content
Dansk Lean Forum
Senest opdateret 13. juni 2019

En studerende har spurgt Dansk Lean Forum hvad det koster at implementere Lean. Kan du hjælpe?

Hej

Er i gang med min 3. års opgave som omhandler lean. Jeg har nogle enkelte sprøgsmål?

Er der nogle steder hvor man kan se hvor meget det koster at implementere lean i en virksomhed? eller artikler på hvor meget det har kostet en virksomhed? da jeg skal bruge det i min opgave.


Dansk Lean Forum:
Certificeret Lean Green eller Black Belt?

Alle bælteniveauer – som selvstudie eller fremmøde >


Fordele og ulemper ved lean ? hvor kan de ses henne?

Kan du hjælpe?

Hvis du kan hjælpe så skriv endelig en kommentar til dette indlæg – klik på “Kommentarer/Comments” under dette indlæg.


Dansk Lean Forum:
Hvor langt er I med Lean fra 0-100%?

Få svaret på 9 spørgsmål >


Dette indlæg har 3 kommentarer

  1. Hej,

    Det er meget svært at svare på hvad Lean koster. Det afhænger meget af udgangspunktet og virksomhedens størrelse. Og så afhænger det meget af, hvad den enkelte organisation sætter i gang fra Lean-pakken. Der er stor forskel på, hvad Lean er for den enkelte virksomhed og organisation.

    I Flexkom arbejder vi meget ud fra, at Lean skal have en kort tilbagebetalingstid.
    Lean skal helst ikke blive noget sejt og langtrukket noget – hvor vi måske ser lidt effekt fra “slutningen af næste år”.
    Og Lean kan faktisk skabe markante resultater hurtigt!

    Eksempel:
    En organisation vil gerne arbejde med Lean i de administrative funktioner.
    Man kan starte med at kigge på organisering, ansvarsplacering osv.
    Men man kan også starte med at kigge på møder, mails og forstyrrelser. Her vil effekten være hurtig og stor!
    Derefter kan vi tage fat i flow, organisering, ansvarsplacering mm.

    Af reelle omkostninger taler man typisk om tavler eks. til planlægning, problemløsning eller Kaizen.

    Men den ofte dyreste omkostning er investering af tid og ressourcer.
    Først skal ledelsen samles og fastlægge Lean i forhold til strategiske behov (Lean skal kobles til strategien!).
    Derefter bør nogle mellemledere trænes – de er første led i forandringen.
    Der skal fastlægges nogle aftaler omkring Lean – eks. regler for mails, møder, layout af tavler mm.
    Nu begynder implementeringen – som også tager tid.
    Omvendt – hvis man griber Lean an i den rette rækkefølge, så vil resultaterne også vise sig meget hurtigt.

    Jeg har hørt om mange organisationer, som eks. starter med at træne en masse ledere og medarbejdere. Et sted hørte jeg, at de blev trænet i 8 dage. Derefter startede deres Lean-rejse. Første værktøj blev valgt til 5S på kontorer. Dog ikke reel 5S hvor vi kigge på data, videndeling, mails osv. Nej de startede på skrivebordene og oprydning i papirer. Som du sikkert allerede har gættet – de gik ret hurtig helt kolde i Lean…

    Du spørger også til fordele og ulemper. Igen et svært spørgsmål. Fordelene er mange – ulemperne afhænger af succesraten ved implementeringen af Lean. Er man eks. dårlig til forandringsledelse kan ulemperne være mange. Er man god – vil ulemperne blive få!

    Med venlig hilsen
    Mikkel Smith
    http://www.flexkom.dk

  2. Tak for hjælpen !

    Men er det ikke muligt at finde nogle konkrette tal for hvad det har kostet en virksomhed at indfører lean?

  3. Jeg kan desværre ikke give et konkret tal for en virksomhed. Ikke mindst fordi jeg har tavshedspligt over for mine kunder.

    Men jeg kan oplyse at tallene er meget svingende. Ikke mindst fordi målet med implementering af Lean er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

    Men skal I have et konkret bud på implementering af Lean i en produktionsvirksomhed – dvs. Lean i både produktion og administration – så løber det op i
    – Ekstern konsulenthjælp ca. 400t kr.++
    – Intern investering – ressourceforbrug ca. 1 mio.
    – Fysisk investering – tavler, fysisk layout ca. 250t kr. (meget afhængig af, hvor meget der skal flyttes af maskiner).

    Tallene ovenfor er for det første år og der er derfor et stykke vej endnu efter dette år. Bemærk at tallet for ekstern hjælp kan variere meget. Beløbet afhænger af virksomhedens størrelse (ovenstående ca. 50-100 mand), startpunktet og målet for virksomheden, af de interne ressourcer og kompetencer i huset, prisen for konsulenten og antallet af konsulenter (ex. én til Lean og én til coaching).

    Vigtigt er det dog at kigge på selve business casen. Prisen er jo underordnet – hvis effekten er langt større! Og vi ser ofte meget markante resultater meget hurtigt – både på trivsel, omkostninger, produktivitet og kundeservice.
    Og husk at effekten af Lean ofte ender på bundlinien år efter år efter år…

    Tag ovenstående som et bud – spørg evt. andre konsulenter eller virksomheder som I ved har været i gang med Lean.

    Mvh Mikkel Smith
    http://www.flexkom.dk

Skriv gerne en kommentar!

Back To Top
%d