skip to Main Content
Dansk Lean Forum
Senest opdateret 14. januar 2021

Kan Lean bruges i byggebranchen?

For nogle år siden hørte jeg første gang om Lean Construction. Et godt dansk ord for brug af Lean i byggebranchen. Jeg husker at jeg tænkte – selvfølgelig kan det bruges.
Vi har privat bygget hus to gange og begge gange har jeg tænkt – wow de kunne levere huset hurtigere og tjene langt flere penge hvis de “leanede” deres processer.
I denne uge fik jeg så en mail hvori afsenderen nævner, at vedkommende er ved at undersøge om Lean kan bruges i byggebranchen.
Det giver mig anledning til, at give mine bud på mulig brug af Lean i byggebranchen her på bloggen.

Eksempler hvor Lean kan bruges i byggebranchen

Eksempler:

  • 5S. Der er mange byggepladser/byggefirmaer, som kan bruge 5S i biler, værktøjskasser, byggepladser mm. Jeg har selv været med til at indføre 5S i mange teknikerbiler og der har det givet stor mening. Både mht. værktøjer, materialer/varer, papirer, instruktioner mm. 5S vil også betyde at håndværkere oftere får alt værktøj med retur (for de kan se om alt er pakket). De to gange vi byggede oplevede jeg ofte meget spildtid pga. manglende 5S. De værste var når de måtte køre igen, fordi de ikke havde set at de var løbet tør for…
    Læs mere om Lean og 5S hos udekørende >
  • Spildtyper og Kaizen. Når man kombinerer de to får man et meget medarbejderdrevet værktøj. Med udgangspunkt i spildtyperne kan medarbejdere typisk finde mange eksempler på spildtid. Det samme må man kunne i byggebranchen. Dog bør man overveje at tilpasse de 8 spildtyper til byggeriet. Kaizen-tavler vil så sikre at man løbende fjerner spild og også at man ikke får sat for mange projekter i gang. Jeg har bl.a. været med til at indføre mobile kaizen-tavler hos nogle udekørende teknikere (tavler på lamineret papir som kunne rulles sammen).
    Eksempler på spild som jeg har oplevet ved byggerier er eks.: At man ikke bruger 5 min. på at dække af for regn efter arbejdstid og derfor skal bruge 30 min. næste dag på at fjerne eks. våd isolering. Eller rettelser af fejl (det skete ofte!). Eller hvor man lige måtte køre i byggemarkedet eller hjem på værkstedet efter “noget” (som man altid burde have i bilen). Eller hvor man reelt laver noget bedre end nødvendigt (overservicering). Eller hvor man afbryder en opgave 15 minutter i 4, selvom man kunne have lavet opgaven færdig ved lige at blive til 16:10 (i stedet vælger man at rydde alt materiale og værktøj op + finde det frem dagen efter…).
  • Kanban lagerstyring. Må kunne bruges til sikring af, at man altid har standard stumper i alle biler. Bliver bl.a. brugt af mange serviceteknikere.
  • Værdistrømsanalyser/VSM/Kortlægning. Mange byggeprocesser bør kunne optimeres. Kortlægningen kan give et billede af hvad den mest optimale plan/rækkefølge er. Kan også vise konsekvensen af fejl/dårlig kvalitet/forsinkelser. En kortlægning af de byggeprocesser vi har været med i – fra første møde til færdigt hus, ville vise et massivt spild.
  • Det sidste element fra Lean jeg lige umiddelbart tænker kan bruges er indretning efter Lean. Dvs. at man i byggebranchen bliver i stand til at indrette kontorbygninger mm. efter Lean principperne. Det må også give en stærk konkurrencemæssig fordel når man skal give tilbud på opgaver. Mange virksomheder vil falde for den indretning som giver mindst spildtid.

Kan Lean så bruges i byggebranchen?

Som du nok har regnet ud, så mener jeg faktisk at Lean vil være et super værktøj i byggebranchen.
God fornøjelse!


Dansk Lean Forum:
Certificeret Lean Green eller Black Belt?

Alle bælteniveauer – som selvstudie eller fremmøde >


lean-byggeri-construction
Lean i byggebranchen – Lean Construction – vi har selv bygget hus to gange – uha – der var flere situationer med mega spildtid

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith
Lean konsulenthjælp og gratis download af Lean-værktøjer!
Lean Kursus >


Dansk Lean Forum:
Hvor langt er I med Lean fra 0-100%?

Få svaret på 9 spørgsmål >


Dette indlæg har 0 kommentarer

Skriv gerne en kommentar!

Back To Top