skip to Main Content
Dansk Lean Forum
Senest opdateret 13. juni 2019

Gode råd søges – skal jeg køre et SMED projekt eller ?

Peter Meldgaard har stillet følgende spørgsmål til Dansk Lean Forum:

Hej!
Jeg er igang med et projekt, hvor jeg i en virksomhed skal finde steder hvor der er muligheder for at spare nogle omkostninger, da rentabiliteten ikke er for god! Det er en afdeling hvor der kun er manuel opereret maskiner, som er flaskehalsen, og kunne derfor godt tænke mig at reducere omstillingstiden med et SMED projekt.
Som det ser ud i denne afdelingen er der 2 opstillere, mens der er 4-5 operatører som kun opererer maskinerne. Det betyder at der er minimal tid mellem en operatør er færdig med en serie på en maskine til han kan starte på en anden maskine, som er færdigopstillet. Der er måske 10-15 maskiner til de 4-5 operatører.
Min spørgsmål er så, om det overhoved giver mening at lave et SMED projekt i denne afdeling? Man kan selvfølge sige at hvis man kan reducere opstillingstiden, kan man måske nøjes med en opstiller! I øjeblikket bruger opstilleren omkring en halv time at opstille en maskine!

Håber I kan komme med nogle konstruktive svar!


Dansk Lean Forum:
Certificeret Lean Green eller Black Belt?

Alle bælteniveauer – som selvstudie eller fremmøde >


Kan du hjælpe?

Hvis du kan hjælpe Peter så skriv endelig en kommentar til dette indlæg – klik på “Kommentarer/Comments” under dette indlæg.


Dansk Lean Forum:
Hvor langt er I med Lean fra 0-100%?

Få svaret på 9 spørgsmål >


Der er en kommentar til indlægget

  1. Hej Peter,

    Spændende spørgsmål! Og spændende projekt du har fået der!

    Jeg tolker det sådan, at maskinerne er bemandet af en operatør hele tiden.

    Du skal beslutte hvad der på den korte bane kan forbedre rentabiliteten. Jeg tænker umiddelbart at det handler om produktivitet eller reduktion af lager (cash flow).

    Hvis du gennemfører et SMED projekt kan det have følgende fordele (afhænger af potentialet med omstillingstiderne):
    Der kan gennemføres flere omstillinger og dermed kan der køres mindre seriestørrelser (reduktion af lager, højere fleksibilitet, kortere leveringstider til kunderne).
    eller
    Der kan reduceres i antal opstillere. Men du skal jo reducere omstillingstiderne dramatisk for at komme ned på én + at virksomheden bliver mere sårbar.

    Du kan også vælge at kigge på procestiderne. Afhængig af potentialet kan du så reducere i operatører.

    Grundlæggende handler det om produktivitet og hvis du kører SMED og reducerer procestider, så vil du øge produktiviteten hele vejen rundt. Men det er først når der omkostninger at det viser sig på bundlinien!

    Som sagt vil virksomheden blive sårbar med bare én opstiller. Kunne man tænke sig at SMED og andre produktivitetstiltag kunne reducere antallet af operatører – og at opstillerne samtidig kan tage operatørarbejde hvis der ikke er en ventende omstilling?

    God fornøjelse!

    Mvh
    Mikkel Smith
    http://www.flexkom.dk

Skriv gerne en kommentar!

Back To Top
%d