Besøg hos produktionsvirksomhed med montagelinje Helmut og jeg besøgte i sidste uge en produktionsvirksomhed. De…

Senest opdateret 31. januar 2022
Praktisk eksempel på skiftet fra serie- til enkeltstyksproduktion
Vi har i den forløbne uge oplevet hvordan to operatører, efter mange års serieproduktion, har skiftet til enkeltstyksproduktion. I mange år havde de samlet nogle store kasser i serier på 10 stk. De havde linet dem op på et langt bord, hvor de over flere timer samlede de store kasser. De flyttede værktøjer og emner frem og tilbage til hvert emne. De havde mange værktøjer for at minimere antallet af gåture. Alligevel ledte de ofte efter værktøjer, fordi de blev efterladt et sted mellem kasserne. De tog lågerne af kasserne inden de gik i gang, for at få mere plads til kasserne. Dem satte de så på – med møge og besvær – bagefter.
Men de havde samtidig en god fornemmelse. De arbejdede hårdt. De gik meget. Der var “gang i den”!
Læs mere om enkeltstyksproduktion
Se alle indlæg om enkeltstyksproduktion i Lean på Dansk Lean Forum.
Hvorfor skifte til enkeltstyksproduktion?
Når man observerer ovenstående proces indeholder den en masse spild. Bevægelser, håndteringer, transport, lager mm. Ingen af disse giver værdi. Spildet udgør måske helt op til 50% af tiden! Ved at organisere i enkeltstyksproduktion blev der lavet to optimerede arbejdspladser. Arbejdspladser hvor emner og værktøjer blev placeret tæt på processen. Med så meget plads mellem de to arbejdspladser, at lågerne ikke skulle af.
Resultatet er en meget hurtigere proces, en optimal arbejdsplads når det gælder ergonomi/EGA og en bedre arbejdsdag med færre frustrationer.
Dansk Lean Forum:
Certificeret Lean Green eller Black Belt?
Alle bælteniveauer – som selvstudie eller fremmøde >
Forandringen fra serie til enkeltstyk
Man kan forsøge at “overbevise” eller “overtale” gennem diskussioner. Men langt stærkere er det, når man laver en simpel arbejdsplads til enkeltstyksproduktion for at afprøve det i praksis. Med simpel menes en hurtig og praktisk opstilling, hvor ingenting er perfekt, men hvor principperne afprøves.
I vores observation så vi, hvordan to meget skeptiske medarbejdere afprøvede enkeltstyksproduktion. Mange og lange diskussioner var gået forud. De to medarbejdere tog udfordringen op og mærkede på egen krop hvordan arbejdspladsen var bedre og hvordan tiden reelt næsten blev halveret per kasse.
Læs mere
- Læs om eksempler på optimering af montage i en produktion >
- Læs mere om “hvad er flow i en produktion” >
- Læs mere om Lean Produktion >
Dansk Lean Forum
Af Mikkel Smith, Flexkom
Dette indlæg har 0 kommentarer