skip to Main Content
Dansk Lean Forum
Senest opdateret 19. juni 2019

Planlægningstavle til produktion

Der er mange fordele ved, at have en daglig planlægningstavle i produktionen. Ja, faktisk også i administrationen (se link via hovedsiden om “Planlægningstavler i Lean“.
Fordelene kan du læse mere om i dette indlæg: Lean Produktion Planlægningstavle

“Udvikling” af en planlægningstavle til produktion

Jeg var i sidste uge med til at igangsætte en planlægningstavle til en mindre produktion. I den forbindelse tog jeg billeder af vores “udviklingsarbejde”.
Vi startede med, at lave en skitse i hånden for 2 uger siden. Den viste vi til medarbejderne og hængte den op i produktionen. Vi bad om feedback.

Efter en uges tid mødtes vi igen. Nu lavede vi en “prototype” med tusch på en whiteboard. Igen bad vi om feedback.

Senere samme dag mærkede vi den endelige tavle op med Legamaster whiteboard tape. Fordelen ved at bruge dette tape er, at man hurtigt kan ændre på tavlen hvis man finder forbedringsmuligheder (og det gør man!). På billedet mangler vi endnu at få lavet færdige opslag til tavlen (højre side). Her skal der bl.a. hænge nogle tavleregler, dagsorden for tavlemøder, nøgletal/KPI’er, de 8 spildtyper mm.
Nederst på tavlen er et forbedringsområde/problemløsning. Her kan man arbejde med de udfordringer, som man møder i sit daglige arbejde (fjerne årsagerne til, at man ikke når dagens aftalte produktion).

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Dansk Lean Forum
Flexkom – Lean kurser, Lean værktøjer, Lean konsulenthjælp >


Dansk Lean Forum:
Certificeret Lean Green eller Black Belt?

Alle bælteniveauer – som selvstudie eller fremmøde >



Dansk Lean Forum:
Hvor langt er I med Lean fra 0-100%?

Få svaret på 9 spørgsmål >


Dette indlæg har 0 kommentarer

Skriv gerne en kommentar!

Back To Top