Site icon Dansk Lean Forum

Hvad er forskellen på Lean og Six Sigma?

Hvad er forskellen på Lean og Six Sigma

I dag bruges “Lean” og “Six Sigma” ofte om samme forbedringsforløb. Ordene er smeltet sammen i daglig brug. Ofte fordi mange ikke præcist ved, hvad forskellen er på de to begreber.

Forskellen illustreret visuelt

For at illustrere forskellen, så tegner jeg typisk en landevej.

En visuel illustration af forskellen:

Links

Hvad er Lean? Læs mere om betydningen af Lean >
Hvad er Lean Six Sigma (LSS) >

Hvad er Lean?

Lean har fokus på, at vi kun bruger arbejdstiden på at skabe værdi til kunderne – og dermed også på at minimere det spild, som vi finder på en arbejdsplads. Det er vigtigt at understrege, at tilgangen i Lean ikke er, at vi skal løbe stærkere. Dvs. at Lean ikke handler om, at reducere tiden det tager at lave en faktura eller tiden det tager at svejse to emner sammen. Gevinsten her er ofte få sekunder.
Lean drejer sig om at minimere den tid vi brugte på at finde dokumentet, informationen, emnerne, værktøjet osv. Det handler om, at skabe best practice på møder, processer, arbejdsopgaver, filarkivering osv.
Dvs. at vi fjernet minutter (timer!) og ikke sekunder! Værktøjerne er bl.a. 5S (system og orden), løbende forbedringer (Kaizen), kompetencestyring og værdistrømsanalyse. Mere fokus på flow til kunderne end på enkeltstående processer.
Læs mere Hvad er Lean?

Hvad er Six Sigma?

Six Sigma har mere fokus på kvaliteten og variationen i den enkelte proces. Deraf navnet “Six Sigma”. Teoretisk må en proces maksimalt variere op til 6 sigma fra middelværdien på en normalfordelingskurve. Forestil dig at en maskine producerer emner der i variation må variere som bredden på en landevej. Værktøjerne i Six Sigma hjælper til at holde variationen inden på vejen, så vi ikke ryger i grøften og må sortere emnerne fra.
Min egen erfaring er, at mange processer i danske virksomheder har en langt større variation end 6 sigma og derfor er mange virksomheder meget langt Six Sigma.
Dog indeholder værktøjskassen i Six Sigma en masse spændende og brugbare værktøjer.

Konklusion på forskellen

Lean kigger på flowet og Six Sigma på processer i flowet. Så hvis en værdistrømsanalyse identificerer et par markante flaskehalse i forhold til kundernes gennemløbstid, så hjælper det ikke at grave sig ned i variationer. Omvendt hjælper det ikke at kigge på flowet, hvis processerne er så ustabile, at “flow er en by i Rusland…”

 


Flexkom:
Strategi, målstyring, fra hamster- til forbedringshjul, stærk problemløsning…

Vi har hjulpet Toyota – mød Flexkom >


Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith
Flexkom – Lean konsulent >

Exit mobile version