Site icon Dansk Lean Forum

80% af omkostningerne fastlægges i udviklingsafdelingen

Udviklingsafdelingen træffer mange afgørende beslutninger

Det er ikke dokumenteret, men erfaringen er at op til 80% af produktionsomkostningerne fastlægges i udviklingsafdelingerne i virksomheder. Her fastlægges tolerancer, komponenter (kvalitet og priser), leverandører, processer og maskiner, lagerstørrelser, mulighederne for outsourcing og utallige andre omkostninger mm. Altså gennemføres mange af de vigtigste beslutninger i udviklingsafdelingerne.

Derfor kan det på det kraftigste anbefales, at virksomhederne begynder at tænke i Lean Development – eller Lean i udviklingsafdelingerne. Lean Development indeholder en række principper for udvikling af produkter. Herunder blandt andet:

Produktionsfolk bør deltage i udviklingsprojekter

Men endnu vigtigere er det samtidig, at udviklingsfolk kender til deres påvirkning af produktionsomkostninger. I “gamle dage” snakkede man om integreret produktudvikling. Dette gælder endnu! Produktionsfolk bør deltage i udviklingsprojekter fra starten, for at sikre at produktet er produktionsmoden. Alternativt kender vi den sædvanlige historie om at et nyt produkt udvikles, produktionen brokker sig over kompleksiteten, salg melder tilbage at det haster, produktionen får besked på at finde en løsning…med utallige omkostninger til følge!

Brug Poke Yoke

Toyota udviklede et værktøj tilbage i 1950’erne som de kaldte Poke Yoke (“fejlsikring” på japansk). Princippet i Poke Yoke er, at man designer produkter på en måde, så de kun kan samles på én måde.

Læs om Poke Yoke >

Mange af omkostningerne er allerede fastlagte

Så når virksomheder begynder at implementere Lean i produktionen (Lean Manufacturing eller Lean Produktion), Lean i økonomi (Lean Økonomistyring eller Lean Accounting), Lean i logistik (Lean Logistik eller Lean Supply Chain) har udviklingsafdelingen allerede fastlagt de fleste omkostninger.

Ikke at man skal glemme Lean i de øvrige funktioner, for der er ofte et meget stort potentiale for forbedringer i det eksisterende produktionsprogram, men virksomhederne bør fokusere meget på Lean Development ved udvikling af nye produkter!

 


Flexkom:
Strategi, målstyring, fra hamster- til forbedringshjul, stærk problemløsning…

Vi har hjulpet Toyota – mød Flexkom >


God fornøjelse!

Læs mere om Lean i forsyningskæder

Læs eksempelvis disse indlæg på Dansk Lean Forum:

En undersøgelse Flexkom lavede i 2011 viste, at kun 20% af produktionsvirksomhederne dengang også havde fokus på administrativ Lean – læs indlæg: 20% af produktionsvirksomheder arbejder med Lean Administration >

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom

Exit mobile version