Site icon Dansk Lean Forum

Er Kaizen en del af Lean?

Er Kaizen en del af Lean?

Jane har stillet følgende spørgsmål til Dansk Lean Forum:

Hej, jeg er ved at skrive en projektopgave om Lean og arbejdsmiljø. Jeg studererer til Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, Cateringledelse. Jeg har et spørgsmål ang. Kaizen. I den litteratur jeg bruger i opgaven er Kaizen beskrevet som det 5. princip i Lean. Løbende forbedringer = Kaizen. Samtidig ser det også ud til at Kaizen hører til under værktøjer i Lean. Er Kaizen begge dele? Er der nogen der kan kaste lys over sagen, vil jeg blive meget taknemmelig. Vores vejleder på opgaven, synes ikke umiddelbart at Kaizen hørte til i Lean.

mvh
Jane

Kan du hjælpe?

Hvis du kan hjælpe Jane så skriv endelig en kommentar til dette indlæg – klik på “Kommentarer/Comments” under dette indlæg.

Kaizen er en del af Lean – Svar fra Dansk Lean Forum

Det 5. princip i Lean handler om at skabe en kultur af løbende forbedringer. Det vil sige at komme tættere og tættere på at skabe maksimal værdi for kunderne med de færrest mulige ressourcer (fjerne spild). På japansk betyder Kaizen “skabelsen af løbende forbedringer”. Derfor taler man også om at skabe en Kaizen-kultur, når man nævner det 5. princip i Lean.
Læs mere
De 5 principper i Lean >
De 8 spildtyper i Lean >

Til at skabe løbende forbedringer har man ikke mindst problemløsningstavler eller forbedringstavler. Disse benævnes også Kaizen-tavler fordi de grundlæggende handler om at skabe struktur på løbende forbedringer.
Læs mere
Problemløsningstavler eller forbedringstavler >

Det kan selvfølgelig godt være en strid om ord, men umiddelbart mener jeg at din vejleder er helt galt på den. Kaizen er en meget meget vigtig del af Lean!

 


Flexkom:
Strategi, målstyring, fra hamster- til forbedringshjul, stærk problemløsning…

Vi har hjulpet Toyota – mød Flexkom >


Mvh Mikkel Smith, Flexkom

Tavlemøde foran en Kaizen forbedringstavle.
Exit mobile version